Grundejerforeningen Hinderuplund
| Forside | Nyhedsbrev | Formelt | Begivenheder | Fotoalbum | Udlån af redskaber |

Grundejerforeningen Hinderuplunds Nyhedsbrev nr. 17

Hinderuplund, 7. maj 2006

Bestyrelsesmedlemmer søges

Da Verner Holm som bekendt er faldet bort, står der nu en plads til en ejer i bestyrelsen ledig. Desuden er fordelingen mellem lejere og ejere forrykket så ejerne nu har yderligere en plads i bestyrelsen. Vi opfordrer til at I kigger jeg omkring og i spejlet og overvejer om I ser nogen der kunne være velegnede til at gøre et godt stykke arbejde for det fælles bedste.

Lejerne inviteres med til generalforsamlingen

Som det er fremgået af et tidligere nyhedsbrev, inviterer vi i år lejerne med til generalforsamlingen. De vil have taleret, men ikke stemmeret. Vi håber på at se nogle af jer.

Oprydningsdag d. 23. april

Det er jo efterhånden blevet en tradition at vi byder foråret velkomment med en oprydningsdag, hvor vi fjerner affald og går en lille tur i området. Alle der kan gå og stå bedes møde frem til et par hyggelige timer søndag d. 23. april fra 10-12. Indsatsen præmieres med en øl eller en sodavand.

Sommerfest 12. august

Årets sommerfest bliver lørdag den 12. august. Hvis nogen har lyst til at deltage i planlægningen, må de endelig sige til.

Forår varsler fodbold

Vi er en gruppe der de senere år med skiftende intensitet har trænet fodbold på banen på det grønne område. Nu begynder det at ligne noget derude i det grønne – og solen skinner om søndagen. Så vi træner igen fra på søndag (d. 16) kl. 15-17. Kom ned og vær med – alle fra teenagealderen og til pensionsalderen er velkomne – mænd og kvinder og hvad der ellers er. Spørgsmål? Kontakt vores træner, Michael K47, tlf. 2999 3855, mivi@mivi.dk.

Med venlig hilsen

Jeppe Bundsgaard, Formand for Grundejerforeningen Hinderuplund



Redigeret af Jeppe Bundsgaard
Webmaster: Jeppe Bundsgaard
Publiceret: 07-05-2006. Sidst opdateret: 07-05-2006
Denne sides adresse: www.hinderuplund.net/gf/nyhedsbrev/Nyhedsbrev17.php
Udskrift |Site map
SmartSite Publisher